De bedste danske film

Bedste Netflix film

Fra Danmark kommer der rigtig mange gode film, som også bliver nomineret og vinder priser til store shows som Oscar-uddelingen, Den Gyldne Palme, BAFTA og Golden Globe mf.

Grunden til vi bliver nomineret og vinder disse filmpriser, skyldes ikke mindst de dygtige producenter, instruktører og skuespillere. På instruktørfronten har vi Thomas Vinterberg, Lars Von Trier, Nicolas Winding Refen, Susanne Bier og Lone Scherfig. På skuespillerfronten har vi endnu mere dygtigt talent i form af Mads Mikkelsen, Pilou Asbæk, Lars Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas og Nikolaj Coster-Waldau.

Herunder har vi altså samlet nogle af de bedste danske film, men listen er langt fra udtømmende.

Nordvest

Genre: Aktion, drame, krimi

Skuespillere: Gustav, Dyekjær Giese, Oscar Dyekjær Giese, Lene Maria Christensen

IMDB rating: 6,8/10

Nordvest er en ny dansk ungdomsfilm der omhandler det hårde liv som ung i Københavns hårde miljø, Nordvest, hvor stoffer, ondskab, kriminalitet og bandemiljøet er en del af hverdagen. I Nordvest bor Casper med sin mor, lilebror og lillesøster, og han tjener penge ved at begå indbrud hvorefter han videresælger hælervarerne til Jamal. Men Casper er ikke tilfreds med kun at tjene lidt småpenge hist og her, han vil tjene seriøse penge, og den mulighed byder sig efter han møder rockeren Bjørn, som introducerer ham til en hel ny og barsk verden med prostitution, vold og bandemiljø – og som ikke helt er uden omkostninger. Nordvest er absolut en af de bedste danske film i nyere tid, som du skal se.

Trailer til Nordvest

Relaterede indlæg kode

Klovn: The Movie

Genre: Komedie

Skuespillere: Casper Christensen, Frank Hvam, Mia Lyhne, Iben Hjejle

IMDB rating: 7,2/10

Klovn The Movie er en af nyere tids mest populære og bedste danske film, med komikerne Casper Christensen og Frank Hvam, der står bag den populære tv serie af samme navn. I Klovn The Movie skal Casper og Frank ud på en nøje planlagt kano tur hvor joints, sex og masser af fest er top prioritet. Eller i hvert fald lige indtil Frank tager Mia’s nevø Bo med, for at kunne bevise at han godt kan være en god far. Klovn The Movie er en humoristisk og god film for unge såvel som voksne – alle kan som sædvanlig grine med, når Frank og Casper står ved roret.

Trailer til Klovn The Movie

Herunder kan du se den tåkrummende pinlige, men også hysterisk morsomme trailer til Klovn: The Movie. Det er bare første film i en hele serie af Klovn film, vil du se trailer til de andre, så tag et kig her.

Kærlighed ved første hik

Genre: Komedie, Romantik

Skuespillere: Robert Hansen, Sofie Lassen-Kahlke, Sebastian Jessen

IMDB rating: 6,1/10

Kærlighed Ved Første Hik er en af de bedste danske film for unge nogensinde, i det den både er pinlig morsom men samtidig tager seriøse emner om som alle teenagere kan nikke genkendende til. Viktor Knudsen går i 1.g, er temmelig kikset og ikke en man lægger mærke til. Han bliver håbløst forelsket i den smukke og populære Anja der går i 3.g. Viktor kæmper for at Anja skal bare så meget som lægge mærke til ham, og det er ikke nemt når hun har smarte veninder og en lidt for cool og snobbet kæreste. Kys, kæresteri, sex og venskab er alle emner der bliver berørt i denne klassiker af en dansk ungdomsfilm – en film du uden tvivl bør se.

Trailer til Kærlighed ved første hik

En kort en lang

Genre: Komedie, Drama, Romantik

Skuespillere: Mads Mikkelsen, Charlotte Munck, Troels Lyby, Jesper Lohmann

IMDB rating: 6,0/10

En kort en lang er en af de mest populære danske komedier i dansk filmhistorie. Det er en romantisk komedie med dejlig dansk humor (sort som den er, når den er bedst) hvor der bliver åbnet lidt op for, at seksualitet ikke altid skal være så vanvittigt seriøst som det ofte bliver udstillet. I En kort en lang møder vi Jakob der bliver voldsomt forelsket i Caroline, men som har levet sammen med Jørgen de sidste mange år. Caroline har netop forladt sin kæreste Tom som er lillebror til Jørgen, og det er bestemt ikke let at navigere en spirende romance i en så kompliceret vennegruppe og familieliv.

Trailer til En kort en lang

Blinkende Lygter

Genre: Komedie, Drama, Krimi, Aktion

Skuespillere: Søren Pilmark, Ulrich Thomsen, Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas

IMDB rating: 7,7/10

Filmen er helt tilbage fra år 2000, og 14 år efter er Blinkende Lygter blevet kåret til den bedste danske film nogensinde i følge Kino.dk. Det siger ikke så lidt, og vi kan kun være helt enige. Blinkende Lygter er en klassisk dansk drama komedie, hvor den sorte humor er i højsædet, præcis som vi kan lide det. I Blinkende Lygter møder vi 4 unge mænd der alle er venner, og som i særdeleshed har hver deres problemer at kæmpe med i hverdagen. De er små kriminelle, og deres seneste udskejelse er 4 millioner kroner som de har hustlet sig til, men som bestemt ikke er deres. De får nogle hårde gutter på nakken, og vi følger deres flugt gennem landet på godt og ondt. Dette er en af de bedste danske film historisk set, så det er uden tvivl en film du bør overveje at se i aften, hvis ikke du allerede har set den.

Trailer til Blinkende Lygter

Italiensk for begyndere

Genre: Komedie, Romantik

Skuespillere: Ander W. Berthelsen, Ann Eleonora Jørgensen, Anette Støvelbæk, Peter Grantzler

IMDB rating: 7,0/10

Italiensk for begyndere er en af de bedste danske film gennem tiden, i hvert fald hvis man vurderer ud fra hvor mange biografbilletter der blev solgt i biografen. I dette tilfælde var det over 800.000. I Italiensk for begyndere møder vi adskillige ensomme skæbner i en dansk provinsby. Det eneste de umiddelbart har tilfælles er, at de alle har tilmeldt sig til det samme kursus i Italiensk for begyndere, og det bliver deres platform til at møde nye venner og kærlighed.

Trailer til Italiensk for begyndere

Kvinden i Buret

Genre: Krimi, Mysterie, Thriller

Skuespillere: Nikolaj Lie Kaas, Per Scheel Krüger, Troels Lyby

IMDB rating: 7,1/10

Kvinden i buret er en af de bedste danske film fra nyere tid, baseret på den super populære danske forfatter Jussi Adler-Olsens bøger. En spændende thriller med glimtvis øjeblikke af herlig humor. Nikolaj Lie Kaas tager hovedrollen som Carl Mørck – en uortodoks og desillusioneret vicekriminalkommisær. Carl er en knivskarp mand der ikke er helt nem at arbejde sammen med, derfor er han blevet placeret i en helt speciel ‘afdeling Q’ for sager under særlig bevågenhed. Carl får en assistent, Assad, som han på ingen måde kan forestille sig han kan arbejde sammen med. Men det bliver nu alligevel til et udbytterigt partnerskab hvor de skal opklare en hel særlig sag, om en ung politiker der forsvandt sporløst 5 år tidligere.

Trailer til Kvinden i Buret

Gamle Mænd i nye Biler

Genre: Aktion, Komedie, Krimi

Skuespillere: Kim Bodnia, Torkel Petersson, Tomes Villum Jensen

IMDB rating: 6,8/10

Gamle mænd i nye biler er en af de bedste danske film med nogle af de mest populære danske skuespillere i hovedrollerne. I filmen er Harald (Kim Bodnia) netop blevet løsladt velvidende, at han har en temmelig stor gæld der skal betales asap. Derudover er hans plejefar ‘Munken’ ved at stille træskoene, og hans sidste ønske er at se sin rigtige søn Ludvig der sidder i fængsel i Sverige. Løsningen på det problem er, at Harald får hjælp fra to kokke (Peter og Martin) til at befri Ludvig fra fængslet med særligt kriminelle og kreative metoder.

Trailer til Gamle mænd i nye biler

De Grønne Slagtere

Genre: Komedie, Drama

Skuespillere: Nikolaj Lie Kaas, Mads Mikkelsen

IMDB rating: 7,3/10

De Grønne Slagtere har to af Danmarks absolut bedste skuespillere i hovedrollerne, nemlig Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas, og de gør det intet mindre end eminent i denne film. De Grønne Slagtere er en af de sjoveste, skæveste og mest underholdende danske film hvor vi følger de to spøjse eksistenser Svend og Bjarne, der hver især døjer med deres mentale bagage. Svend har en masse at bevise, han vil være en succes over for sin kone og for sin tidligere chef der dagligt nedgjorde ham, bl.a. med øgenavnet ‘Svend Sved’. Men Svend har en smule svært ved at styre sit temperament, og han kan på ingen måde håndtere kritik, ikke engang den konstruktive af slagsen. Bjarne er en hårdtarbejdende og ensom eksistens, der har konstant dårlig samvittighed over sin bror Ejgil der vågner op efter mange år i koma, og er retarderet. Det har Bjarne svært ved at håndtere, og det der med kvinder, ja det er heller ikke specielt nemt.

Trailer til De Grønne Slagtere

Pusher

Genre: Krimi, Thriller

Skuespillere: Mads Mikkelsen, Kim Bodnia, Zlatko Buric, Laura Drasbæk

IMDB rating: 7,4/10

Pusher filmen er første del af Nicholas Winding Refns trilogi omhandlende narkohandleren Frank (Kim Bodnia) og hans partner Tonny (Mads Mikkelsen) og deres kriminelle aktiviteter på Vesterbro i København. Frank havner i en uheldig situation hvor han pludselig har lånt flere penge fra sin dealer end han kan skaffe, og det sender Frank på røvtur i København hvor han forsøger at bekæmpe den kriminelle underverden og alle de problemer der hører med dertil.

Trailer til Pusher

Kapringen

Genre: Drama, Thriller

Skuespillere: Pilou Asbæk, Søren Malling, Dar Salim

IMDB rating: 7,3/10

Kapringen er en af de nye danske film der absolut fortjener at blive set. Den er aktuel, relevant og forfærdelig realistisk på samme tid. Kapringen handler om fragtskibet MV Rozen der kapres af somaliske pirater, hvor to sømænd ombord tages som gidsler. Piraterne kræver en løsesum på flere millioner, og dét er en forhandling der trækker ud og tager hårdt på de to danske gidsler.

Trailer til Kapringen

Flammen og Citronen

Genre: Aktion, Drama, Historie

Skuespillere: Thure Lindhardt, Mads Mikkelsen, Stine Stengade, Peter Mygind

IMDB rating: 7,3/10

Flammen & Citronen er en af de nyere danske film der har fået meget og god omtale. Filmen er baseret på virkelige hændelser og omhandler ‘Flammen og Citronen’ der var frihedskæmpere under den tyske besættelse i 1943. De kom med i modstandsgruppen Holger Danske og kæmpede bravt for landet. Det er en af de bedste danske film længe, og det er absolut en film du bør overveje at se en ledig aften.

Trailer til Flammen og Citronen

Submarino

Genre: Drama

Skuespillere: Gustav Fischer Kjærulff, Sebastian Bull Sarning, Mads Broe Andersen

IMDB rating: 7,5/10

Submarino er baseret på Jonas T. Bengtsson’s roman fra 2007 af samme navn, og omhandler to brødre der mødes til deres mors begravelse. Her bliver de mindet om en voldsom hændelse der skete i deres barndom, og som har haft stor indflydelse på deres liv lige siden.

Trailer til Submarino

Jagten

Genre: Drama

Skuespillere: Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Annika Wedderkopp

IMDB rating: 8,3/10

En af de nye danske film der har fået enormt meget omtale er Jagten med Mads Mikkelsen i hovedrollen. Filmen handler om en mand der bliver målet for en storm af hysteri efter han fejlagtigt er blevet beskyldt for seksuelt misbrug af et barn. Det er en prisvindende film både for bedste mandlige skuespiller i Cannes, Oscar nominering til bedste udenlandske film og så vandt den en Bodil for bedste danske film.

Trailer til Jagten

Marie Krøyer

Genre: Biografi, Drama

Skuespillere: Birgitte Hjort Sørensen, Søren Sætter-Lassen, Sverrir Gudnason

IMDB rating: 6,3/10

Marie Krøyer er fortællingen om Marie der bliver gift med den danske og verdenskendte maler P.S Krøyer. De er et af de mest eftertragtede par i Danmark, og alle ‘vigtige’ mennesker vil males af Krøyer. Sammen med deres datter Vibeke lever Marie et fantastisk, og måske lidt, overfladisk liv med fester og luksus. Men under overfladen er tingene lidt anderledes. P.S Krøyer er maniodepressiv og lider af syfilis og kan gå fra at være en rar hyggelig mand til at være et rent monster.

Trailer til Marie Krøyer filmen

Denne liste bærer generelt præg af mange mere eller mindre sjove film, og det er fordi de danske instruktører og skuespillere er gode til at lave sjove film med god dansk humor. Er du mest til de sjove film, så tag et kig på de bedste sjove danske film og blive inspireret til aftenens film.

Måske du også kan lide...