Er det lovligt at streame film i Danmark?
Det korte svar er JA, det er lovligt at streame film i Danmark. Det lidt længere svar kan lyde en del anderledes, for der er i virkeligheden en masse forhold der gør sig gældende. F.eks. afhænger det af hvordan du streamer, hvor du streamer fra og hvad du streamer.
I Danmark er det som sådan ikke ulovligt at streame, så længe du gør det via en af de lovlige streamingtjenester. Til gengæld skal du overholde de vilkår du acceptere når du abonnere på en streamingtjeneste. Det kan fx være at du max. må dele dit streaming abonnement med 2 andre, hvis du så overtræder dette bliver det "ulovligt". Det er vigtig at slå fast at det ikke nødvendigvis bliver ulovligt i henhold til dansk lovgivning og du derfor ikke bliver straffet med fængsel eller bøde, men overtrædelse af virksomheden vilkår kan medføre udelukkelse eller retsforfølgelse, hvis du har gjort det i ond tro.
En god tommelfingerregel for at vide om du streamer film og serier lovligt er, hvis du betaler penge for det eller benytter dig af en tjeneste stillet til rådighed at det offentlige, så er streamingen lovlig.
Er det ulovligt at se film på internettet?
Når nu vi har svaret på om det er lovligt at streame film i Danmark, vil det også være nærtliggende at svare på om det er ulovligt at se film online i Danmark. Her er svaret delvist det samme, så længe du benytter dig af de lovlige streamingtjenester og hjemmesider, er der ikke noget at være bekymret for.
Omvendt kan det være du er på udkig efter at streame en film der stadig er relativt ny eller du bare ikke kan finde på de lovlige streamingtjenester. I det tilfælde kan det ske at man med en google-søgning havner på en side der ser lidt sketchy ud, og her bør man stoppe op og tænke sig om.
- Det er godt nok et grimt design denne streaming side har!
- Er det gratis at se denne film der stadig køre i biografen?
- Hvorfor er der så mange reklamer på siden?
- Kan det passe at filmen er lavet i så dårlig kvalitet?
Hvis det er nogle af de tanker du gør dig når du havner på sådan en side, så bare lad vær med at starte streamingen af filmen eller serien - for det er ULOVLIGT. Det er mest ulovligt af dem der har lagt filmen op på hjemmesiden, men det er heller ikke tilladt at se den, selvom chancen for at du oplever nogle konsekvenser ved det er meget minimal.
Det er ulovligt at se film på internettet hvis du gør det via en ulovlig hjemmeside.
Er det lovligt eller ulovligt at downloade film og serier?
Det er ikke et ja/nej spørgsmål, for der er igen flere ting der gør sig gældende.
Læg en kommentar