Homoseksuelle kærlighedsfilm

Bedste Netflix film

“The heart wants what it wants. There’s no logic to these things. You meet someone and you fall in love and that’s that.”

Tilbud: Prøv Viaplay el. C More gratis i 14 dage - uden binding.

Disse vise ord kommer fra instruktøren Woody Allen, og de passer uanset køn, hudfarve og religion. The heart wants what it wants – så simpelt og så rigtigt.

Kærlighed kan være en svær størrelse, særligt i de unge år hvor hormoner og følelser vælter rundt. Men hvad gør man når ens seksualitet ikke passer ind i samfundets normer, og de forventninger ens familie og omgangskreds har til en?

LGBT film trender

På trods af at homoseksualitet i stigende grad er accepteret rundt omkring i verden, så er det for mange stadigvæk forbundet med tabu. Der er så mange følelser, holdninger og forventninger forbundet til kærlighed, at det kan være svært at finde sin plads og acceptere den – særligt hvis det ikke passer ind til normen. Heldigvis kommer filmenverdenen altid til undsætning når det kommer til følsomme emner, og homoseksualitet er naturligvis ingen undtagelse.

Vi har samlet en liste med nogle af de bedste homoseksuelle kærlighedsfilm. De er til dig der prøver at finde hoved og hale i din egen seksualitet, til dig der ikke kan forstå hvordan man kan elske og være tiltrukket af en fra sit eget køn, og til dig som bare elsker en god romantisk film. Rigtig god fornøjelse med de 15 homoseksuelle kærlighedsfilm vi anbefaler herunder.

Fucking Åmål

Genre: Romantik, Drama

Skuespillere: Alexandra Dahlström, Rebecka Liljeberg, Erica Carlson

IMDB rating: 7,5/10

Agnes er en ensom teenager i en lille søvnig by i Sverige ved navn Åmål. Hun er hemmeligt forelsket i skolens populære pige, Elin, der både har kæreste og masser af venner – så hvorfor skulle hun vise interesse for Agnes?

Se traileren til Fucking Åmål

Trailer beskrivelse

Kyss mig

Genre: Romantik, Drama

Skuespillere: Ruth Vega Fernandez, Liv Mjönes, Krister Henriksson

IMDB rating: 6,9/10

Mia er lykkeligt forlovet med Tim, men deres forhold sendes ud på usikker grund da hun har en spontan lesbisk affære med sin kommende stedsøster Frida. Affæren skaber ikke kun problemer for Mia’s eget forhold, men også for hendes fars planer om at gifte sig med Frida’s mor.

Se traileren til Kyss mig

Free Fall

Genre: Drama

Skuespillere: Hanno Koffler, Max Riemelt, Katharina Schüttler

IMDB rating: 7,6/10

Om Free Fall: Marc’s liv er på rette spor; han er kommende far og har en lovende karriere inden for politiet. Men da møder sin kollega Kay oplever Marc en følelse han aldrig har haft før, og han forelsker sig i en mand, Kay. Splittet mellem to verdener oplever Marc sit liv spinde ud af kontrol, hans liv er i frit fald.

Se traileren til Free Fall

Beautiful Thing

Genre: Komedie, Drama, Romantik

Skuespillere: Glen Berry, Linda Henry, Meera Syal

IMDB rating: 7,5/10

Den unge introverte Jamie bor i en lavindkomst boligblok sammen med sin mor Sandra der er barmutter. Kort derfra bor Jamie’s klassekammerat Ste der jævnligt bliver banket af sin alkoholiske far og demonstrative bror. Da Ste en aften bliver smidt ud hjemmefra sørger Sandra for at han har et sted og sove, og dette får følelserne til at spire mellem de to unge teenage drenge.

Se traileren til Beautiful Thing

Adéles liv

Genre: Drama, Romantik

Skuespillere: Léa Seydoux, Adèle Exarchopoulos, Salim Kechiouche

IMDB rating: 7,7/10

Den 17-årige Adéle lever et ganske normalt liv med venner, kærester og skole – lige indtil hun møder Emma, en ældre pige der studerer kunst. Adéle er ikke klar til at springe ud som lesbisk, og hun har svært ved at finde sin plads i Emmas voksne omgangskreds.

Se traileren til Adéles liv

Brokeback Mountain

Genre: Drama, Romantik

Skuespillere: Jake Gyllenhaal, Heath Ledger, Michelle Williams

IMDB rating: 7,7/10

Ennis del Mar og Jack Twist er to unge mænd der passer får sammen på Brokeback Mountain i 1963. Imens de befinder sig på bjerget forelsker de sig, men drager efter arbejdet hver for sig. Begge gifter sig og Jack flytter til Texas – men turene til bjergene fortsætter de med at have i alt hemmelighed.

Se traileren til Brokeback Mountain

Far from Heaven

Genre: Drama

Skuespillere: Julianne Moore, Dennis Quaid, Dennis Haysbert

IMDB rating: 7,3/10

Cathy er den perfekte 1950’er husmor med sunde børn, gode venskaber samt en succesfuld mand. En aften overrasker hun dog sin mand i færd med at kysse en anden mand, og hendes verden falder fra hinanden.

Se traileren til Far from Heaven

A single man

Genre: Drama

Skuespillere: Colin Firth, Julianne Moore, Matthew Goode

IMDB rating: 7,6/10

George er en 53-årig professor på universitetet der er på grænsen til depressiv efter hans mangeårige partner, Jim, døde i en ulykke. Han beslutter sig for at ville tage sit eget liv, men får vækket sin appetit på livet efter han bl.a. oplever tilnærmelser fra en mandlig elev.

Se traileren til A single man

Weekend

Genre: Drama, Romantik

Skuespillere: Tom Cullen, Chris New, Jonathan Race

IMDB rating: 7,6/10

Efter en aften i byen med alle sine heterovenner tager Russel forbi en bøssebar hvor han møder Glen. De to bruger natten sammen, og Glen spørger om han må interviewe Russel til et kunstnerisk projekt. De udforsker hinanden og byen – men er det en forelskelse der er på vej, eller blot en pause fra virkeligheden?

Se traileren til Weekend

Keep the Lights On

Genre: Drama

Skuespillere: Thure Lindhardt, Zachary Booth, Julianne Nicholson

IMDB rating: 6,4/10

Den danske Erik møder den yngre advokat Paul, som han lokker ud af skabet. De to indleder et næsten 10 år langt forhold som i den grad går op og ned – særligt Pauls crackmisbrug tager hårdt på Erik.

Se traileren til Keep the Lights On

Contracorriente

Genre: Drama, Romantik

Skuespillere: Cristian Mercado, Tatiana Astengo, Manolo Cardona

IMDB rating: 7,7/10

Miguel er en unger fisker i en lille landsby i det nordlige Peru. Han er gift med Mariela og de venter deres første barn. Men Miguel har også en hemmelig affære med maleren Santiago, der under et uheld drukner i havet. Mariela hører rygter omkring affæren og konfronterer Miguel.

Se traileren til Contracorriente

Milk

Genre: Biografi, Drama, Historie

Skuespillere: Sean Penn, Josh Brolin, Emile Hirsch

IMDB rating: 7,5/10

Den 40-årige Harvey Milk forlader New York og rejser i stedet til San Fransisco. Her går han ind i politik og viser sig at være en modig politiker, der kæmper for samfundets svageste. I 1977 bliver han den første erklærede homoseksuelle, der vælges til et offentligt embede i USA, men et forsøg på at skabe en alliance med den konservative Dan White indleder den tragedie, der afslutter hans korte karriere.

Se traileren til Milk

Shelter

Genre: Drama, Romantik, Sport

Skuespillere: Trevor Wright, Brad Rowe, Tina Holmes

IMDB rating: 7,6/10

Den unge Zach er blevet ankeret i sin dysfunktionelle familie hvor faderen er for syg til at arbejde, moderen er død og søsteren har for travlt med at feste til at kigge efter sin lille søn. Zach ser sig nødsaget til at opgive sin drøm om at studere for at hjælpe til i hjemmet, men i havet finder han sit frirum, nemlig surfing. Her finder Zach en ven i den homoseksuelle Shaun, og inden længe udvikler det sig til er romantisk forhold.

Se traileren til Shelter

Boys Don’t Cry

Genre: Biografi, Drama, Romantik

Skuespillere: Hilary Swank, Chloë Sevigny, Peter Sarsgaard

IMDB rating: 7,5/10

Den sande historie om kvinden Teena Brandon der valgte at leve livet som mand, Brandon Teena, og måtte opleve tragiske konsekvenser deraf. I 1993 flytter Brandon fra en by til en anden for at udleve sit liv som mand, men bliver advaret om at der i den by ses ned på seksuelle outsidere.

Se traileren til Boy’s Don’t Cry

Shortbus

Genre: Komedie, Drama, Romantik

Skuespillere: Sook-Yin Lee, Peter Stickles, PJ DeBoy

IMDB rating: 6,4/10

Shortbus er navnet på den eksklusive klub i New York, hvor folk kommer for at løse deres problemer i deres seksuelle forhold. Jamie og James er et homoseksuelt par der har været sammen i mere end 5 år, og nu vil James gerne have en ekstra mand med ind i forholdet. Rob og Sophia er et lykkeligt gift par der har lidt problemer i sengen, hvilket er ironisk da Sophia lever af at rådgive andre i samme situation.

Se traileren til Shortbus

Måske du også kan lide...